Sover dit domæne? Brug det til en gratis hjemmeside

Er du én af dem, der har eget domæne, men som fx kun bruger det til e-mailadresser? Her kan du læse, hvilke andre muligheder, du har med domænet. Det første du skal undersøge er om du hos din domæne-udbyder har adgang til såkaldt DNS-administration. DNS handler grundlæggende om at kunne indstille, hvad domænet bruges til.

Ikke alle er opmærksomme på, at man kan definere mange forskellige aktiviteter for sit domæne. Fx kan man angive at maildriften køres ét sted, hjemmesiden ligger et andet sted – og måske har man en anden hjemmeside kørende på et subdomæne et helt tredje sted. DNS kan derfor ses som et “kort” over aktiviteterne på dit domæne.

Lav en hjemmeside og peg domænet på den

Der findes mange online systemer, hvor du let og hurtigt kan lave en hjemmeside. De fleste udbydere giver mulighed for, at du kan “pege” dit domæne på hjemmesiden. Du behøver således ikke at skulle flytte / redelegere domænet, men kan typisk blot nøjes med at tilføje en ny ip-adresse, og så har du en hjemmeside kørende på domænet. Med andre ord kan du meget let omdanne dit ellers “sovende” domæne til et online visitkort.

Dit domæne kan altså betragtes som centrum for dine online aktiviteter. Det kan bruges til maildriften, men med minimal indsats kan du også sætte en hjemmeside op på domænet, uden at skulle lave om på dine e-mailkonti (der jo som bekendt er en livsnerve for mange af os).

Gode idéer til indhold på hjemmesiden

Hvis du netop ikke har aktiveret en hjemmeside på dit eksisterende domæne endnu, er det måske fordi du ikke kan se relevansen. Som nævnt ovenfor er det dog utrolig let at lave en hjemmeside og dermed få et online visitkort. Men hvad skal den så kunne? De fleste af os agerer i dag på mange forskellige sociale platforme som Facebook, LinkedIn, Twitter, osv. I stedet for at vise alle disse adresser på dit visitkort, kan det i stedet være en god idé blot at vise domænet. Din hjemmeside kan således agere som samlingspunkt for alle disse profiler, så dit netværk altid kan finde dine opdateringer. Når du laver en hjemmeside, kan du typisk også trække feeds ud fra dine sociale profiler og på den måde hurtigt få aktivitet på domænet. Derudover er det naturligvis oplagt at vise dine kontaktoplysninger.

Læs mere om, hvordan du kan lave en hjemmeside og puste liv i dit sovende domæne.

Gratis hemsida

“Gratis hemsida” – dansk CMS nu på svensk

Gratis hemsidaDanske Bricksite har netop lanceret hele systemet på svensk. Den svenske version præsenteres indtil videre på en midlertidig hjemmeside, så læs meget mere om “gratis hemsida“, hvis du har svenske aner eller hjælp med at sprede det gode budskab. 

Nem redigering af hjemmesider

Bricksite er et online system til redigering af hjemmesider. Systemet er 100% gratis ved anvendelse af grundpakken. Dertil kan købes spændende moduler til lave engangspriser (intet abonnement!) samt domæner og mail-konti, hvis man ønsker dette.

Bricksite har leveret gratis hjemmesider siden 2006

Bricksite blev etableret i 2006 og har siden dag huset mere end 60.000 danske hjemmesider.

Expensive Or Cheap Directions On A Signpost

Billig hjemmeside

Måske et lidt mærkeligt emne at lægge ud med, men jeg oplever, at netop prisen er vigtig for mange private og virksomheder i disse krise-tider. Det stiller store krav til udbyderne, idet kvaliteten af hjemmesiden stadig skal være høj (og så skal den være billig).

Er “billig hjemmeside” en utopi?

Men hvad er en billig hjemmeside? Nøglen for mange ligger graden af selvbetjening. Hvis man ikke har pengene, må man selv tage fat. Sådan kunne man i hvert fald udtrykke det. Men er det så muligt selv at lave en billig hjemmeside, eller er det en utopi – og kræver det i virkeligheden ALTID hjælp fra professionelle? Et bud kunne være, at man nok aldrig skal tro, at man med en selvbetjenings-hjemmeside får “state-of-the-art”, men faktisk kan man komme lagt.

Selvbetjenings-systemer / CMS

Selvbetjeningssystemerne rummer often en række spændende designskabeloner, som du frit kan benytte til din hjemmeside. Det er dog vigtigt at lægge vægt på, at de skal kunne tilpasses med farver, logo, mm. Ellers ender du med en hjemmeside, der ligner alle de andres.

Professionel webdesigner + hosted CMS = professionel og billig hjemmeside

Mange webbureauers nye våben ligger ligger i kombinationen mellem professionelle grafikere/webdesignere og de billige hostede CMS’er. Systemerne rummer ofte design-værktøjer, der netop kan anvendes af en grafiker i et webbureau, men som ofte er for avancerede for slutbrugeren. Derudover kan den profesionelle webdesigner jo netop lever den lækre grafik. Men resulterer det så i en billig hjemmeside? Ja, alt er jo relativt, men grundlæggende kan det være en god model, hvis man både søger et professionelt design og en hurtig og billig implementering. Webdesigneren leverer det professionelle udtryk, og med et billigt hosted CMS kan hjemmesiden hurtigt sættes op med domæne, hosting og det hele.

Webbureauerne udbyder hjemmesider i to eller tre systemer

For tiden ser man typisk, at reklamebureauerne / webbureauerne udbyder hjemmesider i to eller tre forskellige systemer. Der er typisk tale om et mere highend open source-system og så et hosted letvægts CMS. Førstnævnte giver “alle muligheder” – sidstnævnte har begrænsninger, men muliggør en billig hjemmeside.